HotKey

Personalet på mange af landets kommunale arbejdspladser kommer jævnligt i situationer, hvor de har behov for hurtigt og diskret at kunne tilkalde hjælp fra kollegaer eller vagter.

Et stigende antal situationer ender med at personalet bliver overfaldet af vrede borgere, som i frustration håndterer utilfredshed med at gå til angreb – enten verbalt eller korporligt – på personalet. Særligt udsatte er naturligvis personale på psykiatriske institutioner, men også personalet på jobcentre og andre offentlige kontorer kender til utrygheden, der følger med på job i hverdagen.

Diskret alarmsystem
Landets kommuner kan øge trygheden, blandt personalet, ved at installere et diskret alarmsystem, som ikke umiddelbart er synligt for andre end personalet. Det er vigtigt, at et personsikringssystem ikke er med til at piske en stemning op, så derfor bør et system installeres så diskret som muligt.

HotKey
STT Condigi´s system – HotKey – installeres på kommunens netværk og gør personalet i stand til at tilkalde hjælp direkte fra tasterne på deres almindelige PC-tastatur på den enkeltes arbejdsplads. Der kan også tilsluttes trådløse sendere, som kan placeres på faste steder i kontoret – eller bæres af personalet, så senderne bliver personalarmer med positionering. Modtagerne af overfaldsalarmerne ved på denne måde altid, hvor den person, der har brug for hjælp, befinder sig. GSM- og DECT-telefoner kan også anvendes som alarmudstyr, hvis det er den form for udstyr, der ønskes anvendt i kommunen.

350 arbejdspladser i Randers Kommune har installeret HotKey-funktionen
TeleVagt HotKey er for eksempel installeret på mere end 350 arbejdspladser i Randers Kommune, hvor overfaldsalarmer vises både på trådløst udstyr hos vagterne og på PC-skærmene hos kollegaer i kommunen. Hvis en person aktiverer sin diskrete alarm, får et antal kollegaer en besked via et ”pop-op” vindue på deres skærm. Vinduet indeholder oplysninger om HVEM, der har alarmeret og i hvilket lokale vedkommende befinder sig. Hos den, der har udløst alarmen, ses nederst på skærmen (i proceslinjen) et lille tegn på, at kollegaerne har reageret på alarmen. Så har han/hun vished om, at hjælpen er på vej. Funktionen kan vælges til eller fra.

I Social og Arbejdsmarked, på Laksetorvet i Randers Kommune, har medarbejderne fravalgt at få ”pop-op vindue” vist på egen skærm, da borgeren ofte sidder således, at skærmen er synlig – og derfor vil dette være en yderligere ”fare”, at alarmopkald vises.

Superbrugerne er vigtige
Nogle af Randers Kommunens medarbejdere er blevet uddannet til superbrugere. Superbrugerne gør opmærksom på vigtigheden af, at et alarmsystem tilpasses den enkelte afdeling i den enkelte kommune. For eksempel er der forskellige arbejdsvilkår fra afdeling til afdeling. Men det er også vigtigt, at systemet hele tiden vedligeholdes datamæssigt, så det registreres, når en kollega fx får en ny PC, eller flytter til et andet kontor.

Endvidere er det vigtigt med det rigtige antal licenser til IT-programmet, da der ikke kan tilmeldes en PC, som ikke har den rigtige licens til systemet.

En testprocedure – på samme måde som også brandalarmer m.m. jævnligt testes – er også vigtig. Det giver Superbrugerne sikkerhed for, at der ikke er foretaget ændringer på de enkelte arbejdspladser, så udstyret ikke fungerer som planlagt.

I Randers Kommune er det kommunens egne Superbrugere, der står for at vedligeholde og tilpasse HotKey. Afdelingerne melder ind til Superbrugerne, når der sker ændringer, medarbejderne flytter rundt, eller der kommer nye til. På den måde sikrer kommunen, at personalet altid kan føle en stor grad af sikkerhed, når de passer deres arbejde.

Kontakt vores salgsafdeling for yderligere information om HotKey.

STT Condigi A/S
Niels Bohrs Vej 42, Stilling

8660 Skanderborg
Danmark
Tel.: +45 87 93 50 00
Fax.: +45 87 93 50 10
Mail: info@sttcondigi.com

For bestilling af varer pr. mail, benyt dette link: dkorder@sttcondigi.com

© STT Condigi A/S | Niels Bohrs Vej 42, Stilling | 8660 Skanderborg | Tel.: 87 93 50 00 | Fax: 87 93 50 10 | Mail: info@sttcondigi.com